23948sdkhjf

I Bjerring bøvler de med mælkefedt og gamle kloakrør

En øget osteproduktion på Mammen Mejeri er én af årsagerne til at det lugter fælt i Bjerring og Bjerringbro

Energi Viborg har modtaget en del henvendelser fra borgere i Bjerring og Bjerringbro om, at der stinker fælt af rådne æg og gammel ost.

Det er en kombination af øget spildevand fra Mammen Mejeri, ekstrem varme og utætte kloaker, der er årsag til lugtgenerne.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Lugtgenerne stammer delvist fra Mammen hvor Mammen Mejeri har øget sin produktion og derfor skaber større mængder spildevand, som indeholder store mængder af mælkefedt end tidligere. Mejeriet har en udligningstank, hvor spildevandet opbevares, inden det i små mængder af gangen sendes ud i kloaknettet, der løber under Bjerring og Bjerringbro, inden det rammer renseanlægget, der ligger i den østlige del af byen.

Teorien er, at spildevandet inden det frigives har stået og gæret, og at det nærmest skubber lugten foran sig, hvorefter det siver ud i kloaksystemet. Det fortæller vandchef hos Energi Viborg Flemming Hermann.

At lugten finder vej ud af systemet skyldes de aldrende kloakker.

- Den gang man i 70'erne anlagde kloaksystemet i Bjerringbro, var der nogle ingeniører, der fik den idé, for at spare på resurserne, at konstruere et såkaldt dobbeltbrødssystem, hvor spildevandsledningen løber lige under regnvandsledningen. Det betød i praksis, at man kunne spare penge på gravearbejde, da renden skulle være smallere. I dag kæmper man dog med, at store mængder regnvand siver ned i spildevands ledningerne, fordi der er mange utætte rørsamlinger i dobbeltbrøndene. Derudover er mellemdækslerne, der adskiller de to rørledninger i brødene, nærmest umulige at gøre tætte. Ja, en hel del steder oplever vi, at mellemdækslet er væk, og så er der fri passage mellem de to rørledninger, fortæller Flemming Hermann.

Flemming Hermann fortæller også, at den seneste tids varme betyder, at vandlåsene tørrer ud, hvilket tillader at lugte trænger ind i huse gennem toiletter og håndvaske.

For at komme lugtgenerne til livs er Energi Viborg gået i dialog med Mammen Mejeri for at se, om de kan udlede spildevand om natten, hvor det generer færrest, ligesom man har sendt en rensegris gennem pumpestationen ved Mammen og fjernet en stor mængde ophobet fedt, der også har været medvirkende til at øge lugtgenerne.

Energi Vioborg arbejder ikke kun på disse her-og-nu løsninger, men kigger på, hvad man kan gøre på den lange bane. Sløjfe eller udskifte de 1.200 dobbelt brønde man har i systemet eller helt at lede spildevandet uden om Bjerringbro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094