23948sdkhjf

Kommentar til Energistrategi 2050 – Dansk Industri

Kursen er den rette i den nye energistrategi, men Dansk Industri advarer mod at lade den grønne omstilling undergrave konkurrenceevnen.
Interesseorganisationer og foreninger forskellige synspunkter vedrørende regeringens ’Energistrategi 2050’. Energy Supply ser nærmere på de centrale aktørers udmeldinger.

- Der er mange gode elementer i regeringens energiudspil. Jeg hæfter mig ved, at der nu sker et mærkbart løft i udbygningen af vedvarende energi og et fokus på flere energibesparelser. Det udstikker en klar kurs, som også vil styrke forsyningssikkerheden og det langsigtede investeringsklima på energiområdet, siger direktør Tine Roed, DI.

Vejen til en grøn omstilling går gennem større anvendelse af vedvarende energi og flere energibesparelser. Men hovedudfordringen er omvendt også at finde en samfundsøkonomisk farbar vej, der ikke skader konkurrenceevnen for danske virksomheder, der opererer i en globaliseret verden.

- Vi er positive over for den kurs, som regeringen her udstikker i retning mod et samfund, der er uafhængig af fossile brændsler. Det tror vi er til gavn for Danmark og danske virksomheder, der lever af energi- og klimaområdet. Men det er ikke en farbar vej at overlade finansieringen til energiforbrugende virksomheder i udenlandsk konkurrence. Som nation har vi brug for at styrke investeringer og vækst i hele erhvervslivet – ikke kun i visse sektorer på bekostning af andre, siger Tine Roed.

Afgiftssystemet under lup
DI er derfor parat til at drøfte med regeringen og Folketinget, hvordan støttesystemer og finansieringen af omstillingen nytænkes.

- Det er positivt, at strategien lægger op til at se afgiftssystemet på energi- og klimaområdet grundigt igennem. Det er der bestemt behov for, hvis vi både skal holde den grønne kurs og styrke væksten og konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv, siger Tine Roed.

Et samlet overblik over organisationer og aktørers vurdering af 'Energistrategi 2050' findes her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094