Kontrakten med WindPlus inkluderer levering og installation af en Vestas V80-2.0 MW-mølle til et projekt ud for den portugisiske kyst. Levering vil finde sted i 2011, og møllen skal installeres på en WindFloat-platform.
Selve platformen konstrueres af firmaet Principle Power, der er en del af WindPlus-konsortiet. Den flydende konstruktion gør det muligt at installere vindmøller på mere end 50 meters dybde, som ellers har været utilgængelige.
Systemet med V80-møllen og det flydende fundament skal i første omgang testes i 12 måneder.
- Hos Vestas søger vi til stadighed efter forskellige løsninger og materialer, der kan bringe endnu mere værdi til vores kunder og sænke energiomkostningerne i fremtidige offshore-anlæg. I den henseende er flydende fundamenter, sammen med monopæl- og bøttefundamenter, en af løsningerne til at udnytte vind på dybt vand, siger Anders Søe-Jensen, president for Vestas Offshore.
[flash][width]500[/width][height]390[/height][address]http://www.youtube.com/v/8wmsB1t7LlM[/address][/flash] |