23948sdkhjf

Lindø kan igen blive centrum for vindmølleproduktion

Forhandlinger med en håndfuld danske og udenlandske aktører i vindmøllebranchen ser ud til at munde ud i nye vindmøllearbejdspladser på Lindø.
Lindø bliver efter alt at dømme igen centrum for vindmølleproduktion.

Divisionsdirektør i Lindø Industripark, Michael Nymark Hansen, bekræfter overfor DR, at der er forhandlinger med 4-5 vindmøllefirmaer fra ind- og udland. På rygteplan er Siemens nævnt, men hvem det konkret drejer sig om vil divisionsdirektøren ikke kommentere på:

-Jeg kan hverken be- eller afkræfte, hvem vi forhandler med. Vi kan - og må ikke - offentliggøre navne på nye lejere, før aftalerne er på plads, siger Michael Nymark Hansen.

Potentielt produktion fra sommer
Under forhandlingerne har de interesserede vindmøllevirksomheder fremhævet flere fordele ved at have produktion relatere til havvindmøller på Lindø. Det er med til at styrke Michael Nymark Hansens tro på, at der kommer gang i noget nyt allerede fra sommer.

Rammerne på Lindø kan også vise sig at danne grundlag for flere arbejdspladser, når byggeriet på Femern-forbindelse påbegyndes:

-Fordi vi har en stor tørdok, hvor det vil være muligt at lave forskellige projekter. Vi ved, at entreprenørbranchen tidligere har gjort det med at bruge en tidligere tørdok til at lave mindre broer eller større brofag - og derefter transportere dem ud til dér, hvor de skal sættes op, forklarer Michael Nymark Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078