23948sdkhjf

Vestas nåede 2010-målet

Vindmølle-giganten havde en rekordstor ordreindgang på 8.673 MW i 2010.
Årets ordreindgang i 2010 på 8.673 MW havde en værdi på 8,6 mia. euro (64,1 mia. kr.), svarende til 1 mio. euro pr. MW. Dermed er den gennemsnitlige salgspris på niveau med 2009, hvor ordreindgangen var 3.072 MW. Ordreindgangen steg således 182 % målt i MW.

Dermed nåede Vestas det erklærede mål om en ordreindgang på 8.000-9.000 MW. Derudover nåede man også målene for omsætning og indtjening, som blev meldt ud i november 2010.

Godt fjerde kvartal
Dengang sænkede Ditlev Engel og co. forventningerne til 2010, så man kalkulerede med en omsætning på 6 mia. euro (44,7 mia. kr.) og en EBIT-margin på 5-6 %. Facit endte dog med at blive lidt bedre.

Efter rekordstore overleveringer på 2.557 MW i fjerde kvartal, steg årets samlede overleveringer til kunderne i 2010 med 1.078 MW til 5.842 MW fra 4.764 MW i 2009.

Omsætningen steg samtidig med 36 % til 6,9 mia. euro (51,4 mia. kr.), og EBIT-marginen endte på 6,8 % før og 4,5 % efter afholdelse af engangsposter på 158 mio. euro (1,2 mia. kr.) til fabrikslukninger og afskedigelser.

Kun lav vækst i 2011
Overskuddet før skat endte på 238 mio. euro (1,8 mia. kr.) mod 204 mio. euro (1,5 mia. kr.) i 2009. Ved udgangen af 2010 var Vestas’ beholdning af faste og ubetingede ordrer 7.622 MW med en værdi på 7,7 mia. euro (57,4 mia. kr.) mod 5.015 MW og 5,4 mia. euro (40,3 mia. kr.) året før.

I 2011 forventer Vestas kun en beskeden vækst. Omsætningen forventes at lande på 7 mia. euro (52,2 mia. kr.) med en EBIT-margin på 7 %.

- Omsætning og indtjening ventes at fordele sig forholdsvis jævnt mellem første og andet halvår. Første kvartal ventes at udvise et mindre underskud, skriver Vestas i sit regnskab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172