23948sdkhjf

Plan for kabel til Trige fra Anholt Havmøllepark vedtaget

Aarhus Byråd har vedtaget et kommunalplantillæg for den del af kabelforbindelsen mellem Anholt Havmøllepark og transformatorstationen i Trige, som løber gennem Aarhus Kommune.
Kabelforbindelsen, som skal bringe strøm produceret af vindmøllerne i Anholt Havmøllepark til transformatorstationen i Trige, er rykket nærmere.

Byrådet i Aarhus Kommune har vedtaget et kommunalplantillæg for den del af projektet, som ligger i Aarhus Kommune.

Anholt Havmøllepark, som ligger mellem Djursland og Anholt, får en kapacitet på 400 MW, og de første vindmøller atges i brug i 2012. Dermed kan parken levere miljøvenlig elektricitet til 400.000 husstandes årlige elforbrug, eller hvad der svarer til 4 % af den danske elproduktion.

Del af et 60 km langt kabel over land
Kommuneplantillægget udlægger et planlægningsbælte, hvor kabelsystemet skal placeres, og fastlægge retningslinjer for brugen af arealer indenfor planlægningsbæltet.

Kablet placeres i 1,5 meters dybe i planlagningsbæltet, der i udgangspunktet er 200 m bredt. Dermed kan der tages de nødvendige hensyn under projektering af kablet og ved forhandling med lodsejerne.

Kabelføringen i Aarhus Kommune er del af en samlet kabelforbindelse på ca. 90 km. Fra en transformatorplatform ved Anholt Havmøllepark føres et 30 km langt søkabel ind til et ilandføringsanlæg nord fir Grenaa Havn. Derfra føres et nedgravet kabel over en 60 km strækning til transformatorstationen i Trige nord for Aarhus.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078