23948sdkhjf

Thy Øko Energi etableret

Et økologisk biogasanlæg i 2013 er målet for den nye andelsforening stiftet af økologiske landmænd.
2013 kan blive året, hvor et økologisk biogasanlæg ser dagens lys ved Snedsted i Thy. 17 økologiske landmænd tror så meget på projektet, at de ved årsskiftet etablerede andelsselskabet Thy Øko Energi.

Planen om det økologiske biogasanlæg har været i støbeskeen siden 2008. En grov plan for et anlæg fremlagt oktober sidste år viser forventede bruttoinvesteringer på 31,7 mio. kr. og forventning om etablering af værket gennem 2012 og kommerciel drift fra februar 2013.

Gerne flere andelshavere
Thy Øko Energis stiftere understreger, at der er plads til flere andelshavere i foreningen, samt at alle økologiske producenter er velkomne til at tage kontakt.

- Som udgangspunkt vil det naturligvis være en fordel at bo tæt på værket, men vi har valgt et solidarisk "en for alle - alle for en" princip som gerne skal sikre, at også økologiske producenter, som ligger længere væk, kan levere gylle, dybstrøelse og kløvergræsensilage til værket. Det handler jo også om, at få tilført tilstrækkelig meget råstof til produktionen af biogas og gødning, forklarer Hans Jørgen Kristensen, Kallerup, formand for selskabets bestyrelse til Nordjyske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094