23948sdkhjf

Fjernvarme på vej til ECCO

Bredebro Varmeværk arbejder på at få tilknyttet ECCO til fjernvarmenettet.
ECCO ligger i dag i et område, der er udlagt til naturgas, men samtidig er situationen den, at Bredbro Varmeværk uden at skulle forøge sin kapacitet kan levere varmen til den ca. 18.000 kvadratmeter store virksomhed. Derfor ønsker varmeværket nu at få skofabrikken som kunde.

- Vi har modtaget et forslag fra Bredebro Varmeværk om, at der bliver slået nogle nye streger på det kommunale forsyningskort. Gør vi det kan ECCO, via en 135 meter lang stikledning få fjernvarme i radiatorerne, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune, Bo Jessen.

Afventer udfald af partshøring
En partshøring skal nu være med til at afgøre, hvorvidt ECCO i Bredebro skal have fjernvarme i stedet for naturgas.

- Eftersom produktionskapacitet ikke skal øges, bliver der ikke tale om yderligere påvirkning af miljøet – og det til trods for, at ECCOs ca. 18.000 kvadratmeter svarer til 65-70 traditionelle parcelhuse. Samtidig lyder vurderingen på, at projektet kan opnå en tilfredsstillende, positiv samfundsøkonomi, fortsætter Bo Jessen.

Der er ikke søgt om nogen økonomiske garantier fra kommunen i forbindelse med projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109