23948sdkhjf

Juleaften blev en dyr affære for danske møllejere

47 GWh og en indtægt på 8 millioner kroner gik samlet set tabt.

Det blæsende vejr juleaften blev en bekostelig affære for de danske vindmølleejere.

Her røg elprisen under nul, da det ikke var muligt at sende den producerede strøm til vores nabolande, da de selv var dækket så rigeligt ind.

Det skriver Ingeniøren.

Elforbindelsen mellem Jylland og Sverige var reduceret til 60 MW mod de vanlige 740 MW. Mens man på Sjælland og forbindelsen til Sverige kæmpede med små 137 MW mod de vanlige 1.700 MW. I Tyskland var der også masser af vind, så derfor måtte en del af de danske vindmøller stoppes.

Beregninger, som Danmarks Vindmølleforening har foretaget for ing.dk, viser, at i de otte timer, hvor der var negative elpriser den 24. december, blev produktionen på flere danske vindmøller stoppet, og ejerne gik glip af en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kroner i forhold til, hvis den forventede produktion i stedet var blevet eksporteret til Sverige.

Særligt i en time om natten blæste det så meget at 1.700 MWh gik tabt. Samlet set gik 47 GWh tabt – eller hvad der svarer til forbruget i 11.000 danske husstande.

I alt var der negative priser i 84 timer i Vestdanmark og 58 timer i Østdanmark i hele 2017.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187