23948sdkhjf

TK Energi A/S klar til vækst

Midlet er eksport af nye produkter, som et samarbejde med Vækstfonden skal bidrage til.
Efter flere svære år, hvor antallet af medarbejdere er skåret fra 40 til 8, og regnskaberne har vist røde tal, er TK Energi nu klar til at vokse via eksport af nye produkter.

Vækstfonden har købt sig ind i det sjællandske firma og bidrager nu med et netværk, som skal åbne de nødvendige døre på verdensmarkedet. Vækstfonden har købt 30 procent af aktierne i TK Energi for 15 mio. kr., og pengene falder på et tørt sted. TK Energi’s sidste regnskab viste et resultat før skat på minus 4 mio. kr., mens omsætningen lå på 8 mio. kr.

Var flere år om at nå til enighed
Samarbejdet mellem TK Energi og Vækstfonden blev ellers sat i bero for tre år siden. Parterne kunne ikke nå til enighed om, hvordan TK Energi’s potentiale skulle udnyttes.

- Men der er jo flere ting, man lige skal vænne sig til, når man ser hinanden an. Men vi har holdt en god dialog hele vejen igennem. Og de er blevet mere afklarede med, hvilken disciplin de er verdensmestre i, siger Bjarne Henning Jensen, partner i Vækstfonden, om samarbejdet med TK Energi, til Børsen.

Nye produkter skal sikre fremgangen
De produkter, som skal skabe væksten, er skabt på baggrund af en strategi, som TK Energi lagde for ca. 8 år siden. Resultatet er to ny løsninger, som skal skaffe fremgang og sorte tal på bundlinjen.

- I 2002-2003 kunne vi se skriften på væggen. Enten måtte vi lave nogle produkter, som der var et marked for – eller også måtte vi forlade branchen, fortæller Thomas Koch og fortsætter:

- Det handler om at udnytte biomasse og affald i den traditionelle kraftværkssektor. Og det handler om at forbedre udnyttelsen og fleksibiliteten i kulanvendelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109