23948sdkhjf

Vindmøller og gas skal sikre energiforsyningen

Energinet.dk præsenterer Strategiplan 2010 med bud på hvordan forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossile brændsler skal sikres i fremtiden
På vejen mod fremtidens elsystem, hvor energiforsyningen udgøres af 50 procent vindenergi, arbejder Energinet.dk målrettet med en ny vision. Strategiplan 2010 er navnet på Energinet.dk’s bud på hvad fremtidens elsystem, som om 10-15 år får 50 procent af energiforsyningen fra vindkraft, er, og hvordan det bedst indrettes.

Missionen er at sikre energiforsyning samt skaber rammerne for velfungerende energimarkeder og effektiv indpasning af vedvarende energi. Energinet.dk’s vision er at muliggøre den øgede anvendelse af vedvarende energi og bidrage til løsning af globale energi- og klimaproblemer via markedsbaserede og internationale løsninger.

Elsystem 2025
Konkret har Energinet.dk sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at vindkraften kan integreres effektivt i elsystemet. Under et kaldes de tre overordnede tiltag Elsystem 2025.

Første aspekt er en udbygning af el-infrastrukturen, blandt andet i udvekslingsforbindelserne og transmissionsnettet.

Andet punkt er etablering af et mere balanceret og fleksibelt el-system og –forbrug. Redskaberne er målrettet arbejde for effektive og internationale markeder og et øget samspil mellem energisystemerne.

Endelig er tredje element i Elsystem 2025 udvikling og implementering af Smart Grid-løsninger, hvor intelligent kommunikation mellem elforbruget og –produktion skaber et effektivt samspil mellem forbrug og produktion.

Gas bliver den vigtige buffer
Gassystemet er i Energinet.dk’s plan udpeget til at være energisystemets centrale buffer. På lang sigt skal gas balancere og sikre energiforsyningen, når hovedparten af energien kommer fra vedvarende energikilder, hvor produktionen kan have betydelige udsving. Dermed spiller gas en central rolle i omstillingsfasen mod et energisystem uden fossile brændsler.Energinet.dk undersøger derfor det store potentiale, der er for på sigt at omstille gassystemet til gastyper baseret på vedvarende energikilder, som for eksempel biogas.

Initiativerne, der skal udbygge og forstærke gassystemet, er dels udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland. Vigtigheden af denne forbindelse understreges af, at der kan ses en ende på den danske gasproduktion med udsigt til, at Danmark ikke længere er selvforsynende med naturgas. Energinet.dk etablerer ny infrastruktur, som muliggør forsyninger fra Tyskland til Danmark og Sverige fra 2013. Af samme årsag analyseres perspektiverne i en potentiel gasforbindelse til Norge. En forbindelse, som også vil medvirke til at forbedre gasforsyningssikkerheden i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109