23948sdkhjf

Direktør forlader Greentech Energy Systems A/S

Udskiftningen i ledelsen kommer kort efter, at italiensk antimafiapoliti beslaglagde en del af et datterselskabs vindmøllepark
Kaj Larsen fratrådte d. 17. november stillingen som adm. direktør ved Greentech Energy systems A/S.
Hvad der ligger til grund for fyringen af Kaj Larsen er endnu uvist, ligesom det ikke fremgår om han selv forlod posten som direktør eller blev fyret.

Ny direktør er Sigieri Diaz della Vittoria Pallaicini. Han følges ind i direktionen af Eugenio De Blasio, der indtræder en stilling som viceadministrerende direktør.

Uklart hvad der ligger bag udskiftningen
Italiensk politi har tidligere på ugen beslaglagt 15 procent af den sicilianske vindmøllepark Minerva Messina, som Greentech Energy ejer. Bag politiaktionens ligger mistanke om forbindelser mellem mafiaen og en tidligere direktør og ejer af vindmøllparken. Antimafiapolitiet mener desuden at kunne bevise, at hele vindmølleparken er kontrolleret af mafiaen. De arbejder nu på at skaffe beviser, der gør det muligt, at beslaglægge den resterende del af parken.

Tidligere har Greentech Energy afvist alle anklagerne.

Bestyrelsen og den nye direktion oplyser, at de arbejder målrettet på at løse de udfordringer, Greentech Energy står overfor, og er i kontakt med de relevante myndigheder.

- Vi vil arbejde hårdt på at opnå effektive løsninger på de nuværende udfordringer, og vi har en stærk tro på, at Greentech går en lovende fremtid i møde, samt at Selskabet vil blive en ledende europæisk virksomhed inden for vedvarende energi, udtalte Sigieri Diaz della Vittoria Pallavicini.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078