23948sdkhjf

TRE-FOR køber dominus A/S

Fra 1. november 2010 overtager TRE-FOR dominus A/S
Med købet styrker TRE-FOR sin position på installations- og energiområdet.
Herning-baserede dominus A/S, der udvikler og producerer højteknologiske systemer til styring af energiforbruget inden for lys, varme og ventilation, bliver datterselskab i TRE-FOR.

- Med dette tiltag styrker vi TRE-FOR koncernen i markedet, siger Knud Steen Larsen, administrerende direktør i TRE-FOR

Målet er at blive landsdækkende
Opkøbet af dominus A/S er et led i TRE-FOR’s overordnede strategi om at blive en landsdækkende kommerciel virksomhed.

- Opkøbet af dominus betyder, at vi udvider vores aktiviteter indenfor automatiksystemer på installationsområdet. TRE-FOR udfører allerede – via vores datterselskab TRE-FOR Entreprise A/S – installations- og montageopgaver inden for el, vand, varme og ventilation. Med opkøbet af dominus udbygger vi vores produktpalette generelt. Derudover vil der være betydelige værdiskabende aktiviteter mellem vores selskaber. På den måde opbygger vi vigtig know-how og spidskompetencer i forhold til udvikling og produktion af energisystemer, udtaler Knud Steen Larsen, administrerende direktør i TRE-FOR.

Direktør i dominus ser fremad
- I samarbejde med TRE-FOR Entreprise A/S kan vi løse hele teknikpakker (el, VVS, ventilation og automatik). Denne model bliver mere og mere almindelig og ser vi på udlandet – f.eks. Tyskland – er denne entrepriseform meget udbredt. dominus bliver fremover i stand til at udføre ESCO-projekter i samarbejde med TRE-FORs energirådgivere – og i det hele taget ser vi gode vækstmuligheder og synergieffekter i samarbejdet med vores nye ejere, forklarer Jens Juul, direktør i dominus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125