Selvom det var småt med solskin i denne sommer, så kunne den samlede energisektor lune sig ved, at vi endelig fik den sidste af i alt seks analyser af skatter og afgifter på energiområdet at se: ”Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi”, som den hedder.

Med alle analyser fremlagt har energisektoren nu et samlet overblik over de forslag, som embedsmandsgruppen bag analyserne har præsenteret.

Forfatterne har ikke skrevet analyserne med fløjlshandsker på, men har alt i alt præsenteret en række forslag, der vil være et nybrud for måden, vores skatter og afgifter på energiområdet er indrettet på i dag. Ikke mindst en gennemgribende sanering i mængden af skatter, afgifter og tilskud.

Det er der kun grund til at hilse velkomment.

En af kongstankerne bag de mange rapporter er, at el skal udbredes og i højere grad anvendes i de øvrige sektorer - ikke mindst i varmesektoren. Det kræver nye incitamenter for de mange selskaber, der skal investere i teknologier, der kan virkeliggøre denne vision.

Men det harmonerer godt med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts ønsker. Tilbage i juni udtalte ministeren, at han godt kunne ønske sig at fjerne elafgiften. Han indrømmede samtidig, at han havde svært ved at se, hvor de 13 milliarder til at finansiere det skal komme fra.

Spørgsmålet er naturligvis, om det er nødvendigt at forcere en udvikling mod elektrificering af energisektoren, så længe den fossile energi fortsat udgør knap halvdelen af elproduktionen.

Vi er meget enige i, at det er den vej, vi skal. Men skal der skrues så hårdt på knapperne, bør vi under alle omstændigheder gøre det smart fra begyndelsen.

Derfor foreslår vi, at man indleder med at halvere afgiften på el til kollektiv varme fra de nuværende 40,5 øre/kWh til 20 øre/kWh. Det vil give fjernvarmeselskaberne incitament til at investere i store eldrevne varmepumper, så fjernvarmen kan fungere som lager i de perioder, hvor vinden er kraftigst, og risikoen for eksport af grøn el er størst.

Det kan tilmed give et provenu i statskassen på 700 millioner kroner, hvilket en analyse fra tænketanken Grøn Energi tidligere har påvist.

Sådan får vi samtidig sikret mulighed for at udnytte den stigende mængde overskudsvarme særligt fra de mange nye datacentre, og vi får øget værdien af vindmøllestrømmen, da den varme, strømmen kan producere, vil have en langt højere værdi, end den pris, man kan få for vindenergien ved at eksportere den. 

Men hvorfor målrette en sænkning på elafgiften til kollektiv varme og ikke generelt? Fordi det ikke er naturgivent, at Danmark har et kollektivt opvarmningssystem som fjernvarmen. Og fordi vores muligheder for at omstille energisektoren til vedvarende energi ikke omkostningseffektivt lader sig gøre uden.

Derfor må både reguleringen og afgiftssystemet indrettes, så det favoriserer de kollektive løsninger, da det er her den grønne omstilling gennemføres billigst og mest effektivt.

Det håber jeg, politikerne tager med, når de her i efteråret med udgangspunkt i afgiftsanalysen skal forhandle om en ny energipolitisk aftale.

Artiklen er en del af temaet Klumme.