23948sdkhjf

Prysmian skal levere kabler til danske solcelleanlæg

Prysmian Denmark og selskabet Better Energy har netop underskrevet en 2-årig rammeaftale.

Det betyder, at Prysmian Denmark skal levere kabler til Better Energys solcelleparker - - overvejende UV-bestandige kabler såsom 1,5 kV DC kabler, 1 kV installationskabler, 12 kV XLPE forsyningskabler samt fiberoptiske kabler.

- Hos Prysmian er vi glade for samarbejdet med Better Energy, da det understøtter den grønne udvikling mod mere bæredygtige energiløsninger, som er i tråd med virksomhedens mission, udtaler Salli Hara, Country Manager hos Prysmian Denmark.

Første kabler til solcellepark Horslunde
Første projekt som Prysmian har leveret kabler til er anden fase af Solcellepark Horslunde på Lolland, der er under opførsel af Better Energy på et 12 hektar areal med en kapacitet på 8,5 MW.

- Vi er glade for samarbejdet med Prysmian, der er lokalt repræsenteret i Danmark og med til at sikre danske arbejdspladser. Desuden har der været en fælles forståelse for kostoptimering mellem Better Energy, AT Solar og Prysmian. Som et eksempel på dette kan nævnes speciallængder af 12 kV pr. tromle for at minimere spild. I dette projekt er planlægning meget vigtig for at kostoptimere mest muligt, og her spiller installationen samt placeringen af de enkelte enheder en stor rolle, soger Michael Vater, Managing Partner hos Better Energy.

Også hos AT Solar, som netop har slået pjalterne sammen med Better Energy, er der tilfredshed med aftalen, der sikrer de fremtidige solcelleparker fotovoltaiske installationskabler.

- Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Prysmian og kan meddele at elinstallationen er foregået meget nemt. Både Michael Vater og jeg ser frem til forsat godt og konstruktivt samarbejde med Prysmian i fremtiden, udtaler Lars. S. Thomsen fra AT Solar.

Better Energy etablerer og driver større solcelleparker i Danmark, Tyskland og Storbritannien - hvor de samlet har opført mere end 100 MW solenergikapacitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078