23948sdkhjf

Kamstrups hjemmemarked er en frugtbar platform

Selvom 70 procent af omsætningen sker i udlandet, er den danske forsyningssektor et vigtigt udviklingsfundament for målerproducenten. For når Kamstrup lancerer nye teknologier, har de danske aktører ofte været med som de første købere. 

- En række danske forsyningsvirksomheder har haft økonomisk råderum til at købe vores nye teknologi, og vi har fået erfaring og set resultaterne, siger Jesper Daugaard, senior vice president, Global Marketing hos Kamstrup.

- Nye teknologier accelererer ofte på vores hjemmemarked. Her forlanger nye udenlandske kunder beviser for effekt, før de er parate til at investere i løsninger fra en leverandør, de ikke kender.

Kinesere blev overbevist på Fyn
Og netop her er den danske viden meget værdifuld, og derfor er de danske referenceprojekter ofte med i salgsprocessen, når ny teknologi skal præsenteres for kunder i udlandet.

- Når udenlandske kunder kan komme til Danmark og se, at tingene fungerer i praksis, skaber det respekt. Og så er det, at vi får skabt et salg, uddyber Jesper Daugaard.

Han giver et eksempel på, hvordan forsyningsselskabet Fjernvarme Fyn bidrog med viden og praktisk erfaring i en salgsproces med kinesiske Beijing District Heating.

- Kineserne havde et møde med Fjernvarme Fyn og Kamstrup, hvor de så løsninger ved Fjernvarme Fyn. Her blev de overbevist. Erfaringer er den bedste marketing, som man overhovedet kan få, siger marketingsdirektøren.

Han tilføjer også, at samarbejdet med de danske forsyningsselskaber stiller store krav til Kamstrup. Men det er guld værd, og det spiller også ind, at Danmark er verdensførende med en høj udbygning af fjernvarme.

- Hvis vi ikke leverer resultater, er det ikke en positiv historie. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079