Visualisering: Energinet.dk

Med komplicerede udregninger og tusinder af variabler, der nok ville drive mange til grådens rand, sidder civilingeniør Henrik Thomsen og regner efter hos Energinet.

Han regner på, om det nu overhovedet kan svare sig at bygge en kæmpemæssig ø midt i Nordsøen, forbinde den med store elkabler til de omkringliggende lande og bygge flere tusinde vindmøller omkring den, fortæller DR P4 Trekanten.

- Min opgave er at regne efter i de store regneark og modeller, vi har i huset. Hvordan flyder strømmen gennem Europa, og hvordan er priserne på bestemte tidspunkter, siger han.

Energinet og deres tyske og hollandske samarbejdspartnere præsenterede ideen om en kæmpemæssig kunstig ø i Nordsøen tilbage i marts. Her overvejer man slet og ret at lave en ny ø på et sted ud for Englands kyst - en placering, hvor der både er forholdsvis lavvandet og meget vind.

Fordelene ved øen er, at opstillingen og driften af havvindmøllerne bliver meget billigere. Nu skal der tal på, om det samlet kan betale sig - for Danmark og de andre.

Også om det kan betale sig for England at gå med - og hvad det vil betyde for elpriserne, når vinden skaber strøm fra flere tusinde havvindmøller på en gang:

- I modellen kan vi bygge energisystemerne op med alle vindmøller og kraftværker i Europa. Når alt er kvalitetssikret og lagt i modellen, trykker vi på den store knap og får en masse data at regne videre på, siger Henrik Thomsen.

Den kunstige ø er stadig på et tidligt stadie. Men der er bekymring fra Verdensnaturfonden i Danmark.

Problemet med øen er, at den forventes placeret i et vigtigt naturområde - Doggerbanke - i Nordsøen. Derfor kan øen være for dyr miljømæssigt, selvom den er med til at give den grønne energi et stort løft i Europa, siger Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden i Danmark.

Projektet er lige så meget en politisk samarbejdsøvelse som en teknisk udfordring. For det er kompliceret at afgøre, hvem der skal betale og eventuelt have fortjeneste på strømmen, hvis øen og vindmøllerne står på både dansk, tysk og hollandsk territorium.

De mange faktorer og udfordringer gør, at det ikke er overdrevet at tale om grøn energis månelanding, mener chef for forretningsudvikling i Energinet Hanne Storm Edelfsen:

- Vi sætter os et virkelig højt ambitionsniveau, som er meget højere, end vi plejer, og meget mere på tværs af lande, end vi plejer.

- Der er nogle meget store udfordringer med markedet, lovgivningen og miljøet, som skal løses. Det var også svært at lande på månen, men vi lærte meget af det, og det tror jeg også, vi kan gøre af det her, siger hun.

Hvis Henrik Thomsens udregninger ender med et positivt resultat, der viser, at det godt kan betale sig at bygge øen, så vil vindmøllerne og kablerne omkring ændre fordelingen og udviklingen af grøn energi i hele Europa.

For Henrik Thomsen er det den helt store attraktion ved alt regneriet - at han som nyuuddannet ingeniør kan få afgørende betydning for, hvilken strøm du får ind af stikkontakten i 2030:

- Det er et kæmpeprojekt. Det er vildt fedt at få lov til at arbejde med. Der er ikke noget lignende, så vi skal på mange punkter til at opfinde den dybe tallerken, siger han.

Energinet regner med at kunne fremlægge de første konkrete beregninger i november. Men selve øen er stadig fremtidsmusik, og et forsigtig bud er år 2030, før mågerne får nyt land at lande på i Nordsøen.

Originalartikel