23948sdkhjf

Kun 19 afbrudsminutter i 2016

Dansk elforsyningssikkerhed stadig i top.

I 2016 havde danskerne fortsat en elforsyning i den absolutte europæiske top. Det fastslår Energinets årlige redegørelse for elforsyningssikkerhed, som netop er udkommet.

Forbrugere af elektricitet i Danmark havde strøm i stikkontakten i 99,996 % af tiden, eller hvad der svarer til at en forbruger kun gennemsnitligt har oplevet 19 afbrudsminutter i 2016.

Samtidigt er antallet af hændelser og nærvedhændelser med fejl i elsystemet på et stabilt og lavt niveau, selvom den danske elforsyning er under markant omstilling primært som følge af stigende mængder produktion fra vedvarende energikilder.

- Elforsyningssikkerheden er fortsat meget høj i Danmark. Det er vi stolte over i Energinet, men vi er også opmærksomme på fremtidige udfordringer, som skal håndteres for at fastholde samme høje niveau af forsyningssikkerhed, siger Anders Pallesen Jensen, som er afdelingsleder i Forsyningssikkerhed under Elsystemansvar i Energinet.

Nye veje til forsyningssikkerhed
En fortsat høj forsyningssikkerhed kræver håndtering af pludselige driftsforstyrrelser, tilstrækkelig elnet og elproduktionskapacitet. Pludselige driftsforstyrrelser og fejl i elnettet har i værste fald de mest vidtrækkende konsekvenser, mens manglen på elproduktion typisk vil have konsekvenser for et begrænset antal forbrugere.

I disse år forandres driften af elnettet primært som følge af stigende mængder vedvarende elproduktion og mere grænseoverskridende handel. Det indebærer, at nye tiltag til at fastholde den høje forsyningssikkerhed skal iværksættes.

- I et elsystem med stigende mængder vedvarende energi og handel over landegrænser kræver det, at TSO’erne har et øget fokus på koordinering af elmarkeder, elnet og udlandsforbindelser på tværs af grænser for effektivt at fastholde en høj forsyningssikkerhed, siger Søren Dupont, direktør for Elsystemansvar i Energinet. 

Derfor følger Energinet situationen tæt og gennemfører analyser i tæt samarbejde med sektoren både i Danmark, i Norden og i Europa.

Udfordres af Østdanmark
Fastholdelse af den meget høje forsyningssikkerhed kan blive udfordret særligt i Østdanmark. Udfordringen i Østdanmark ses både generelt for hele landsdelen og specifikt i forhold til København, hvor en stigning i elforbruget og lukning af termiske kraftværker medfører behov for ny forsyningsstruktur. Generelt gælder for hele Østdanmark, at risikoen for at udbuddet af el ikke kan møde efterspørgslen, stiger i den kommende periode.

I den forbindelse er det Energinets vurdering, at det i lyset af den nyligt offentliggjorte sektorundersøgelse fra Europa-Kommissionen om kapacitetsmekanismer ikke er muligt at løse udfordringen med udbud af en strategisk reserve, da det må forventes at Europa-Kommissionen vil dømme den i strid med EU-regler om statsstøtte.

Blandt andet på denne baggrund er det Energinets klare vurdering, at såvel markedsmæssigt som infrastrukturelt samarbejde på tværs af landegrænser samt et endnu bedre samarbejde i hele den nationale værdikæde fremover skal spille en stadigt større rolle i at fastholde den høje forsyningssikkerhed. Energinet forventer, at den danske forsyningssikkerhed fremadrettet også vil være blandt de højeste i Europa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109