23948sdkhjf

Hofor tilslutter Korsnakke vindmøllepark

Hofor Vind tilslutter i løbet af denne uge den sidste af i alt seks store vindmøller, der er opstillet på det vestlige Lolland ved Korsnakke helt ud til Langelandsbæltet.

Det oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Vindmølleparken er med sine i alt 20,7 MW Hofors hidtil største projekt.

Opstilling optimal
Placeringen helt ud til Langelandsbæltet er helt optimal, forklarer projektudvikler Hans Jakob Martinsen fra Hofor Vind:

- Her er landskabet fladt og vestenvinden strid. Det er optimale forhold for en vindmølle. Vores nye vindmøllepark med navnet Korsnakke har derfor en høj elproduktion, siger Hans Jakob Martinsen.

Også anlægsarbejdet er forløbet godt, fortæller sektionsleder Annette Kjeldsen:

- Anlægsarbejderne med etablering af nye veje, støbning af fundamenter og rejsning af møller er forløbet rigtig godt og med et fint samarbejde med lodsejerne, siger Annette Kjeldsen.

Det forventes, at vindmøllerne er helt færdige primo august.

Fakta om Korsnakke

  • De seks møller står i en samlet bue med en indbydes afstand på 326m.
  • Møllerne er fra Vestas og af typen V117-3.3/3.45.
  • Møllerne har en rotordiameter på 117 meter eller en vingelængde på lige godt 57 meter. Den samlede højde til vingespids er 149,9 meter.
  • De 6 vindmøller producerer samlet op til 20.7 MW, hvilket er nok til at dække elforbruget i godt 20.000 husstande.

Kilde: Hofor Vind

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109