Klimarådets rapport: Et lys i mørke for dansk energipil
Af I forrige uge offentliggjorde Klimarådet rapporten Omstilling frem mod 2030 – byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger.
I den havde rådet analyseret 20 forskellige elementer, der kan reducere udledningen i ikke-kvotesektoren, der kaldes biler, bønder og boliger.
Klimarådet har efterfølgende udpeget 11 omstillingselementer, der kan bidrage til en omkostningseffektiv omstilling frem mod 2030:
Punkt nummer 9 er Energipil.
Punkt nummer 9
Netop det, at energipilen har sneget sig med blandt varmepumper, solvarme, elbiler og træpillefyr, er ikke gået ubemærket hen hos Ny Vraa Bioenergi og direktør Henrik Bach.
- Det er jo fantastisk at der for engangs skyld nogen, der har sat sig ned og tænkt det hele ind i en bredere sammenhæng, siger Henrik Bach om denne seneste udmelding.
Forud for Klimarådets anbefalinger er også gået år med frustrationer - og der har blæst mange forskellige politiske vinde og de danske pile-marker.
- De seneste års politiske slingrekurs er jo gift for vores forretning. Der har været seks forskellige ændringer på fem år. Politikerne mærker det jo ikke rigtigt, men det gør vi. Det er os der sidder med hånden på kogepladen, siger han.
Havde vi aldrig hørt det positive
Det startede ellers så fint ud i 2009, hvor det gik frem ad med energipilen, og der var mere end 100.000 hektar på vej.
- Der var et kæmpe build up, og med Grøn vækst-forliget i 2009 så det positivt ud, men da etableringstilskuddet forsvandt efter fem år, så stoppede al produktion, siger Hebnrik Bach, der efterhånden har lært at leve med energipilens omtumlede tilværelse i Danmark.
- Gid vi dog bare aldrig havde hørt alt det positive, siger Henrik Bach, der stadig mærker skuffelsen banke på, når tæppet gang på gang og så igen bliver trukket under hans forretning.
Lemmingeeffekt
Det, der især glæder Henrik Bach ved Klimarådets rapport, er den tilgang rådet har haft til at kigge på energipil.
- Der er lidt en lemmingeeffekt i den her snak om grøn energi. Folk har glemt den styrke vi har i biomassesektoren, og den sidegevinst, der er ved biomasse, siger han og tilføjer:
- Men her har de kunnet se, at der er andet og mere end varmeproduktion og CO2-reduktion i det. De har sat det ind i en horisontal sammenhæng på tværs af interessefelter og set at der også er miljømæssige sidegevinster at hente, siger Henrik Bach, der blandt andet peger på opsamling af næringsstoffer, rensning af jorden og grundvandet samt reduktion i ammoniak-fordampningen, som nogle af de miljømæssige gevinster der er ved energipilen.
Rettidig omhu eller bare i god tid
Selvom Klimarådets rapport og de 11 punkter blot skal ses som anbefalinger, så kan Henrik Bach ikke lade være med at glæde sig – om han gør det for tidligt vides endnu ikke – men han afholder sig dog ikke fra at komme med et par gode råd - ønsker om man vil.
- Fra vi har plantet en mark til den er klar til at blive høstet, går der tre år. Det tager altså tid at bygge materialet op. Og det er naturen vi har med at gøre, så vi kan ikke bare skrue op for tempoet. Vi behøver lange aftaler, så vi har noget at rette os efter, siger han og understreger:
- Hvis man virkelig vil det her, så skal det meldes ud i god tid. Og beslutningen skal ikke ændres hele tiden. Man skal ikke begynde at sjakre frem og tilbage – vi skal have en fast hånd på rettet, siger Henrik Bach.
