23948sdkhjf

Naboer til Brande Fjernvarme evakueret

Skorstenen ved Brande Fjernvarme svajede så meget i vinden, at 13 mennesker fra de omkringliggende boliger i nat måtte evakueres.
Sent onsdag aften fik Midt & Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at Brande Fjernvarmes ene skorsten svajede voldsomt i vinden. De betjente, der blev tilkaldt til værket, var enige og besluttede derfor at evakuere naboerne, skriver AOH.dk.

Dermed blev 13 børn og voksne hevet ud af deres senge, mens en maskinmester blev tilkaldt.

Han kunne oplyse, at skorstenen er under renovering, og at håndværkerne derfor har pillet indmaden ud.

- Og derfor var skorstenen blevet ustabil. Det firma der står for renoveringen blev tilkaldt, og de har i løbet af natten arbejdet med at stabilisere skorstenen med wirer og kæder, fortæller vagtchefen hos Midt- & Vestjyllands Politi, vicepolitikommissær Carsten Henriksen.

Arbejdet med at stabilisere skorstenen ventes at være færdiggjort i løbet af formiddagen torsdag, så de 13 borgere trygt kan vende hjem igen efter en nat på hotel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078