Pileplantage på Risøs marker

Et område ved Risø DTU svarende til 20 fodboldbaner er netop blevet plantet til med små pilestiklinger. Det er starten på et nyt forskningsprojekt som skal kortlægge hvordan sådan en pileplantage påvirker vores drivhusgasbudget og ressourceforbrug.

Piletræer vokser hurtigt og kan i løbet af få år producere en biomasse som kan omsættes til energi. Det er der god økonomi i, og det kan bidrage til en miljø- og CO2-venlig energiproduktion, især hvis man samtidig tilstræber at genanvende/recirkulere nødvendige ressourcer og f.eks. gødske med spildevandsslam fra rensningsanlæg eller bioforgasset materiale fra biogasanlæg.

Ukendte faktorer undersøges
Det er kendt viden, og flere lande, for eksempel Sverige, er allerede langt fremme med denne form for energiproduktion. Men der er faktisk nogle endnu ukendte faktorer i piledykningen som forskere i Afdelingen for Biosystemer på Risø DTU nu vil undersøge nærmere.

- Når man dyrker energipil, vil der være et udslip af drivhusgas, men samtidig vi piletræernes kraftige rodsystem binde kulstof i jorden. Så projektet går i første omgang ud på at få målt på den balance, fortæller forskningsspecialist Per Ambus.

Analyse af ressourceforbruget
I projektet indgår også en vurdering af det samlede ressourceforbrug i forbindelse med piledyrkning. Her indgår forbruget af materialer (f.eks. maskiner og gødning) og fossil brændsel, men også input fra naturen (f.eks. regn og jord) såvel som fra samfundet i form af arbejde og tjenesteydelser. For at kunne samstille alle typer af anvendte ressourcer konverteres alle input til den solenergi som er brugt til at lave ressourcen. Denne analyse kaldes eMergy-vurdering.

Man håber i øvrigt efterhånden at kunne tiltrække samarbejdspartnere og midler til flere forskningsprojekter om energipil eller måske om andre plantearter som vil egne sig til biomasseproduktion.