23948sdkhjf

Novozymes satser på eget biogasanlæg

Hvis Novozymes får lov at opføre et biogasanlæg kan det reducere det samlede CO2-udslip med 20.000 ton årligt. Biogassen skal producere elektricitet og overskudsvarme.
Et projektforslag om et biogasanlæg hos Novozymes i Kalundborg er sendt i høring i fire uger. Biogasanlægget skal spare miljøet for 20.000 tons CO2 årligt, skriver NordVestNyt.

Novozymes vil producere grøn el og varme
Novozymes vil ombygge et renseanlæg, hvor organisk stof omsættes til biogas. Biogassen skal således forbrændes i et kraftvarmeanlæg, hvor der produceres elektricitet og overskudsvarme.

Elektriciteten skal afsættes eksternt, mens overskudsvarmen skal udnyttes internt på Novozymes’ anlæg via virksomhedens eksisterende varmecentral.

Besparelser på 20 mio. kr. årligt
Udover den årlige besparelse på 20.000 tons CO2, er de økonomiske besparelser også til at få øje på.

De samlede omkostninger til etablering af biogas- og kraftvarmeanlægget udgør omkring 80 millioner kroner, mens besparelserne i forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen udgør 20 mio. kr. årligt.

- Samlet vil projektet have gunstig virkning for miljøet, Novozymes virksomhedsøkonomi, lokalsamfundet og samfundsøkonomien. Derfor vores anbefaling, siger formand for teknik- og miljøudvalget Bertel Stenbæk, der netop har været med til at godkende projektet og sende det i høring.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094