23948sdkhjf

NOE oven på igen efter bredbåndskatastrofe

Forsyningsvirksomheden NOE er sluppet af med sine bredbåndsaktiviteter, og det afspejles tydeligt i regnskabet, der efter tre år i rødt igen er i sort.
Som følge af det fallerede bredbåndseventyr Midtvest Bredbånd, der gik konkurs sidste år, har forsyningsvirksomheden NOE tre år i træk haft røde tal på bundlinjen. Det er dog slut nu og selskabet kan fremvise et trecifret millionoverskud for 2009, skriver dagbladet Holstebro-Struer.

Fra minus til plus
NOE kan for regnskabsret 2009 fremvise et overskud før skat på 112,7 mio. kr. sammenlignet med et minus på 193,3 mio. kr. i 2008. Overskuddet efter skat blev på 84 millioner kroner i 2009, mens der var et underskud på 157,9 millioner kroner året før.

- Der er en række forskellige årsager til, at vi i år er kommet ud med overskud. Men specielt sidste år var vi ramt af store afskrivninger i Midtvest Bredbånd, og det er vi ude over i år, siger Flemming Poulsen, der er direktør for NOE.

I 2008 blev der afskrevet 97 millioner kroner alene på Midtvest Bredbånd, der gik i betalingsstandsning januar 2009, og siden blev erklæret konkurs.

Fremtiden uden bredbånd
Selvom det ser godt ud på bundlinjen i år, så har Flemming Poulsen svært ved at spå om fremtiden. Han gætter dog på, at en halvering af overskuddet i forhold til 2009 er realistisk i 2010.

- Vi har allerede sat tariffen ned for vores kunder. Så hvis omsætningen fra kunderne skal fastholdes, skal det kommer ved merforbrug, siger Flemming Poulsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141