Aarhusiansk vindkonsulentfirma solgt
Make Consulting nu på skotske hænder
Det aarhusianske vindkonsulentfirma Make Consulting er blevet solgt til konsulentkollegaen Wood Mackenzie i Skotland - en virksomhed, der er ejet af det børsnoterede, amerikanske selskab Verisk Analytics. Det skriver finans.dk med Ritzau Finans som kilde
Købsprisen er ikke oplyst.
Make Consulting, som sidste år havde et overskud på halvanden million kroner, blev etableret i 2005 af Torben Bjerre-Madsen og selskabets nuværende administrerende direktør, Morten Breum Keller. Sidstnævnte fortsætter som direktør, mens Torben Bjerre-Madsen har forladt bestyrelsen i forbindelse med salget, fortæller mediet.
Begge stiftere har en fortid på topniveau hos Vestas.