23948sdkhjf

Vattenfall indvier halmfyret kraftvarmeanlæg på Fyn

Onsdag den 21. april 2010 indviedes Vattenfalls nye halmfyrede kraftvarmeanlæg i Odense.
Vattenfall har sat sig et mål om at blive CO2-neutral i Norden i 2030. Det kan synes som langt ude i fremtiden, men det kræver, at Vattenfall handler her og nu og så godt som hver eneste dag tager skridt til at mindske CO2-udledningen og bidrage til et bedre klima.

- Indvielsen af Vattenfalls nye anlæg på Fynsværket markerer et vigtigt skridt ind i en mere klimavenlig fremtid. Både for Odense by og for Vattenfall. Det nye halmfyrede anlæg er med til at gøre Odense til en grønnere by, og samtidig er det én af brikkerne i det store puslespil, der skal gøre Vattenfalls produktion af el og varme CO2-neutral. Planen går blandt andet ud på at erstatte en stor del af kulforbruget med biobrændsler – og her spiller Fynsværket en væsentlig rolle, udtaler værkets chef Klaus Winther.

Mere halm – mindre CO2
310.000 store halmballer vil hvert år blive brændt af i Fynsværkets nye store kedel. Det svarer til lidt mere end 28 tons i timen og 170.000 tons om året. Alle disse mængder klimavenligt brændsel resulterer i varme til 60.000 fynske forbrugere og el til omkring 35.000 husstande. Brugen af halm erstatter brugen af ca. 100.000 tons kul, og dermed spares atmosfæren hvert år for 245.000 tons CO2.

Indvielsen af Vattenfalls nyeste skud på ”bio-stammen” skete med deltagelse af Odenses borgmester Anker Boye, Vattenfalls ledelse, leverandører, kunder, naboer og ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093