23948sdkhjf

Eolus Vind tegner rammeaftale med Vestas

Vestas og Eolus Vind AB har netop tegnet en rammeaftale, der dækker levering af 70 vindmøller med en samlet kapacitet på 140 MW.
I løbet af de kommende tre år skal Vestas levere 70 vindmøller af typen V90 2,0 MW til Eolus Vind AB. Aftalen på samlet 140 MW giver Eolus option på yderligere 20 vindmøller i perioden.

Første14 MW til efteråret
De første møller skal leveres i efteråret 2010, og ifølge aftalen skal der her leveres syv møller med en samlet kapacitet på 14 MW.

De første fire møller af typen V90 2,0 MW på 105 meter skal leveres til projektet Götala i Motala Kommune, mens de resterende tre på 95 meter skal opføres i forbindelse med projektet Ileberg på Orust.

Vestas og Eolus om samarbejdet
Bengt Simmingsköld, adm. direktør i Eolus Vind AB siger om aftalen:

- Det er langvarigt og tillidsfuldt samarbejde mellem Eolus og Vestas, der er årsagen til at vores største ordre nogen siden placeres hos Vestas. Via aftalen har vi nu sikret leveringen af størstedelen af de møller, vi har brug for for at opfylde vores målsætning om 200 snurrende vindmøller i august 2012.

Klaus Steen Mortensen, direktør for Vestas Northern Europe AB siger:
- Vi er meget glade for at have tegnet denne rammeaftale, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Eolus Vind AB.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141