23948sdkhjf

For 90 millioner biogas i Stoholm

Anlægget bliver fire gange større end først antaget.

Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg har netop sendt planerne om etablering af et biogasanlæg på Ø. Børstingvej i høring.

Det er Iglsø Agro og Biogas A/S, der har søgt om tilladelse til etablering af biogasanlægget ved en eksisterende landbrugsejendom på Ø. Børstingvej 6 ca. 800 meter syd for Iglsø.

Bag Igslø Agro og Biogas står fem landmænd med Flemming Nielsen i spidsen.

- Vi håber på velvilje i forhold til det her projekt, som er en stor investering på 90 millioner kroner i området og et tiltag, der gerne skulle skabe 7-10 nye arbejdsplader og deraf tre fuldtidsstillinger ved biogasanlægget, siger Flemming Nielsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Fra 100 til 400 ton
Iglsø Agro og Biogas A/S fik i 2016 en miljøgodkendelse og landzonetilladelse til et biogasanlæg, der kan behandle op til 100 ton biomasse pr. dag.

Det biogasanlæg er endnu ikke opført.

Det har nemlig vist sig muligt at skaffe mere biomasse og afsætte mere biogas, og ansøgerne ønsker derfor en godkendelse af et anlæg, der er behandler 400 ton pr. dag.

Anlægget skal fortrinsvist modtage kvæggylle samt dybstrøelse og afgrøder som majs, græs og efterafgrøder eller grøn biomasse.

Udløser VVM-pligt
Netop udvidelsen af projektet fra 100 ton til 400 ton biomasse pr. dag udløser VVM-pligt. De eksisterende godkendelser og tilladelser kan dog fortsat udnyttes uagtet den nye VVM-anmeldelse.

Ud over VVM-anmeldelsen behandler Forvaltningen i Viborg Kommune også en ansøgning om at ændre de nuværende godkendelser og tilladelser, så biogassen kan afsættes til naturgasnettet i stedet for til Stoholm Fjernvarme.

Biogasanlægget vil årligt producere 3,6 mio. kubikmeter bionaturgas, som skal sendes ud i naturgasnettet. Naturgasmængden svarer til det årlige naturgasforbrug for 3700 husstande. 

Skal biogassen fra anlægget sendes ud i naturgasnettet kræver det en nye naturgasledning til Stoholm, hvor den tilsluttes HMN’s naturgasnet via en M/R-station.

Høringen omkring planerne for det nye biogasanlæg fortsætter frem til den 28. maj.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125