Bliver elnettet disruptet?

Elsystemet er ved at blive vendt på hovedet, men den egentlige disruption kommer først, hvis elkunderne kan lagre deres egen strøm og koble sig permanent af elnettet.

”Disruption” har været modeord de seneste år, og de fleste kender vel eksemplet med Kodak, som opfandt den digitale chip til kameraer, men ikke troede, det havde en fremtid og i øvrigt ville ødelægge den eksisterende forretning.

Kodak tøvede, og det var der så andre, der lukrerede på. Resultatet kender vi fra os selv og fra turistdestinationer i hele verden: Alle tager fotos med digitale kameraer - milliarder af fotos af hunde, katte, familiemedlemmer, Den Lille Havfrue, Eiffeltårnet og Den Kinesiske Mur!

Hvordan er det så lige med disruption indenfor energiforsyning?

I Danmark har vi oplevet at gå fra at være verdensmestre i at bygge effektive kulkraftværker til, at de nu bliver udfaset i takt med, at deres teknisk-økonomiske levetid løber ud. Omstillingen er drevet af en kombination af politiske mål og teknologisk disruption i takt med, at vindkraft bliver stadig mere konkurrencedygtig.

Er overgangen fra produktion på termiske kraftværker til vindmøller og solkraftværker disruption? For ejere af termiske kraftværker, der ikke er kommet med på teknologiskiftet: Ja. 

Værdien af nogle af de gamle energiselskaber i Europa er styrtdykket, så man kan godt tale om, at deres forretning er blevet disruptet. Meget af den nye produktion fra vedvarende energi bliver født ind på distributionsnettene, mens inputtet for blot 20-30 år siden foregik på højspændingsniveau.

Situationen har ændret sig, men energisystemet har tilpasset sig de nye tider og har ikke forandret sig radikalt. I en dansk sammenhæng vil en disruption af elsystemet være, hvis forbrugerne begynder at producere deres egen strøm og dermed gør elnettet overflødigt.

Er det sandsynligt, at forbrugerne går offgrid i Danmark?

Vi så i 2012, at op mod 100.000 husstande valgte at investere i solcelleanlæg, som typisk kan dække, hvad der svarer til et års forbrug. Erfaringerne viser ikke overraskende, at de fleste solcelleanlæg producerer meget i sommerhalvåret. I dette forår har der været solrige dage, hvor solcellerne har leveret mere effekt end alle de centrale kraftværker til sammen.

Men, men, men… de fleste vinterdage leverer solcellerne ingenting eller meget lidt. 

De batteriteknologier, der markedsføres til husstandsniveau, er typisk egnede til døgnudjævning, så når energien produceres om dagen, så lagres der energi i husstanden til forbruget om natten.

Batterier til sæsonudjævning fra sommer til vinter er en anden sag. Der forskes i forskellige lager-løsninger, men umiddelbart er ’de store batterier’ ikke økonomisk attraktive i forhold til at være tilsluttet et sammenhængende elsystem.

Jeg er derfor overbevist om, at vi mange år ud i fremtiden vil have et ”klassisk” elnet i Danmark, fordi det er effektivt, leverer el 99,99 procent af tiden og er den samfundsøkonomiske billigste løsning.

Den erkendelse må imidlertid ikke blive en sovepude, så vi ender i en ”Kodak-situation”. Vi i energibranchen skal forberede os på, at vores system vil blive anvendt på nye måder i takt med, at stadig flere elkunder producerer – og lagrer – deres egen elektricitet. 



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Morten Bertelsen
Jeg er på mange punkter enig.

Men Danmark, og danske vejrforhold er en meget lille aktør i det internationale energimarked. Jeg tror vi kommer til at se en disruption af energimarked, og den kommer til at starte i lande med meget sol, og dårligt / ustabilt kollektivforsyning, fx i Afrika.

Her sker der allerede meget på "off grid" området, med solceller og batterier, lidt som med mobilbetaling og telefoni. Her blev der indført M-Pesa i Kenya i 2007, hvor mobilepay først kom i Danmark i 2013.

Værdien er styrtdykket på mange forsyningsselskaber, men hvad sker der hvis/når det for alvor går op for de investorer der står bag forsyningsselskabene, at fremtiden ikke er kollektivforsyning?

Jeg tror ikke at det betyder så meget om horisonten er 5-10-15 eller 20 år før det kommer til at ske. Så snart der er en bred erkendelse, vil der ske en kædereaktion hvor investorer "trækker stikket". Og dette kommer også til at have stor indflydelse på Danmark.

Leo Elling Rasmussen
Påstand nr. 1: El forbruget i DK kommer kun til at stige, meget! Derfor er der både behov for og plads til udbygningen af vedvarende energiløsninger.
Påstand nr. 2: At el nettet bliver udfordret skyldes ikke mangel på kompetencer hos forsyningsselskaberne og den offentlig vilje (hos mening mand). Udfordringen er politisk. Uanset politisk farve findes der ikke forstand nok til at begribe det lovmæssige makværk, som består og tilmed udbygges.

Batterier i private husholdninger vil vinde frem. Det er helt sikkert. Men om det er samfundsøkonomisk rigtigt er måske tvivlsomt. Så længe den politisk beslutningsproces ikke "disruptes", falder vi mere og mere af i forhold til mulighederne.
Men. Hos PHØNIX TAG Energi A/S har vi længe vurderet løsningerne for batteriløsninger til private. Derfor har vi nu etableret et anlæg sammen med JYTAS A/S på Skæring Enge
Her kan vi i virkelig målestok, se hvordan et solcelleanlæg med batteri spiller sammen i en husstand. se her: https://www.solarweb.com/Account/GuestLo...
Som det kan ses, vil der være dage med mere energi fra solen end batteripakken kan optage. Andre dage vil der knapt være energi at lagre. Skulle løsningen være 100%, vil investeringen ende på et urealistisk niveau. Dette vil selvfølgeligt ændre sig.
Vi ved, at nogle vil mener at prisen for batteriløsninger ikke er så afskrækkende. Men vi skylder køberne, at det de investere i også er sikker og holdbar, derfor vil der gå lidt tid før den store udbredelse af private anlæg finder sted. Alt imens er rammebetingelserne for etablering af solcelleanlæg i Danmark meget ringe. Etablering af solcelleanlæg i Danmark sker ikke alene på grund af lovgivningen. Det sker på trods af lovgivningen.

Gitte Wad Thybo
Installering af batterier er en lovende løsning, men det løser, som Jørgen rigtig nok skriver, ikke udfordringen med balancering henover vinteren. Eniig har haft batterier installeret i 5 husstande på Fur i knap 2 år. Husstandene har forskellige størrelse solcelleanlæg (2-6 kWp) og forskelligt forbrug. De får en selvforsyningsgrad på mellem 23-49% på årsbasis (2016) ( og i december var det fx kun 2-3%) og forbruger 45-73% af deres egen produktion (som uden batteri ligger omkring 30%). Men hvad der er nok så interessant for os (Eniig Forsyning) er at effekten henover kogespidsen faktisk reduceres med 50-70%. (pga. forbrugsmønstret i boligerne). Batterierne styres pt uden indblanding fra os og dermed uden indflydelse fra hvad behovet måtte være i el-nettet.
Businesscasen for den enkelte bolig hænger pt ikke sammen, Men med de hastigt faldende priser på batterier kommer det i nær fremtid.
Om det er samfundsmæssigt og planlægningsmæssigt fornuftigt er fortsat en åben diskussion.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Efter frasalg: Dong Energy i fyringsrunde

Vind- og solenergi skaber millioner af nye job

Dong sælger olie- og gasaktiviteter for milliarder

Nu leverer Skærbækværket til fjernvarmenettet

Byråd sender Vattenfalls MW-projekt i Nørrekær Enge i høring

Elinstallatører skal registrere batterier

1

Klumme: Her er konsekvenserne af en kommercialisering af varmeforsyningen

1

Landsbyvarme kan bryde afhængighed af olie

A2Sea-direktør: Vi får snart ny ejer

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Varmeværk dømt for tredje gang

Aarhusiansk vindkonsulentfirma solgt

Vestforsyning med overskud på 61 millioner

Holstebros multiforsyningsselskab har sænket priserne, sparet på energien og skabt masser af lokale job

Nyt biogasanlæg kan rykke til Glansager

Vestas: Tysk vindauktion skaber frygt for stort prispres

Hjallerup gør sig varmepumpeklar

Omlægning af varmesystemet på RUC inspirerer udlandet

Kamstrup klar med nyt vandcenter

Kæmpe havmøllepark indvies i dag

4

Regeringen vil bremse afgiftstab på solceller

Frederikshavn vil trække mere varme ud af motorfabrik

Biogassen slår rekord i Maabjerg

Og så giver friheden til at regulere en lavere varmepris.

Fjerritslev Fjernvarme taber sag i Højsteret

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Avis: Jysk-fynsk energi-direktør mistænkes for inhabilitet

Selv de vildeste ideer er en mulighed

Eniig og Nrgi indgår millionaftale med Prysmian

Bølgeenergi: Tredje gang var lykkens gang

1

Tre skarpe: Derfor har vi europa-rekord i elafgifter

Viasol oplever positiv efterspørgsel af lagringsenhed

Dansk Solcelleforening har fire ønsker til fremtidens energipolitik

Rigsrevisionen: Centrale dokumenter om Dong er væk

Pumperne på gyllestation står stille på femte år

Lego bygger vindmølle af 146.000 klodser

Husstandsmøller: Japan og positivlisten skal drive væksten hos HSWind

Vestforsyning vælger Vestas-møller til Gedmose-projekt

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Weiss ved rejsegildet i Grenaa

Et gevind er ikke bare et gevind

4,3 MW anlæg sat i drift i Bardufoss

Det kører for DS Flexhal i Køge

Næsten service-fri nitrogengenerator til alle opgaver

Vis dine byggeløsninger på Building Green

Dansk Procesventilation har færdiggjort projekt med olietågeudsugning fra CNC-maskine

Endnu en Erikkila Spartan travers fra Fyns Kran Udstyr – leveret til kunde

Indvielse af anlæg designet af Process Engineering

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Special Produktion hos Granzow

Mean Well & Power Technic ApS, har her i weekenden afholdt en stor distributør konference

Prevas byder velkommen til 15 nye medarbejdere

Energioptimering af virksomheden – med mulighed for tilskud

Fedt i udsugningsfiltre øger energiforbruget

Har du den rigtige kabinetkøler?

Håndholdt XRF - Olympus Delta

Spar tid ved at plukke mere effektivt - vælg den rette plukkemetode

Trækfri luftfordeling med FBS loftpaneler

Dansk Procesventilation har færdiggjort central rengøringsløsning/støvsuger til EX-område

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

AutoCAD, Revit, Inventor: Spar 30%

Lejer til papirindustrien

Fødevareegnede plastbeholdere bruges på tværs af alle brancher

Virksomhederne i Syd klarer sig bedre

Send til en kollega

0.235