23948sdkhjf

Vandet væltede op ved Vor Frelser Kirke

En geyser-agtig fjernvarmelæk sendte vand flere meter op i luften

Der var næsten islandske tilstande ved Vor Frelser Kirke i Aalborg onsdag formiddag.

En geyser-agtig fontæne af fjernvarme-vand buldrede fire-fem meter op i luften.

Om uheldet fortæller Karsten Beltoft, ledningsmester hos Aalborg Varme:

- Det var simpelthen en fjernvarmebrønd, der var sprunget læk.

Allerede tirsdag blev det dog opdaget, at noget var galt.

- Præsten fra Vor Frelser Kirke opdagede, at der kom vand op ad brønden. Så vi var ude at se på den i går (tirsdag, red.) og kunne konstatere, at brønden var tæret. Men at tæringen var så stor, det kunne vi ikke se i første omgang.

Men det blev man klogere på onsdag formiddag, hvor en entreprenør gik i gang med at arbejde ved brønden.

- Da vi tog brønddækslet væk og begyndte at grave, så gik det helt galt, fortæller Carsten Beltoft.

At vandet væltede op i luften, som det var tilfældet er et særsyn, fortæller ledningsmesteren.

- Nej, det plejer slet ikke at være så voldsomt, at vandet står fire-fem meter i vejret.

I cirka en halv times tid fossede vandet ifølge Carsten Beltoft ud ved Vor Frelser Kirke - og for at udføre de nødvendige reparationer blev det nødvendigt at lukke for vandet på Annebergvej og i Saxogade i to-tre timer midt på dagen.

Ifølge Carsten Beltoft var det vand fra et returløb, der fossede ud. Det er typisk 40 grader varmt. Vand i fremløbsrør er ofte omkring 80 grader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.55