23948sdkhjf

Energistyrelsen nedskriver de danske olie- og gasressourcer

Vi vil stadig stort set være nettoeksportør af gas frem til 2032

Energistyrelsen har offentliggjort en opdateret 5-årsprognose for produktionen af olie og salgsgas og nye langsigtede prognoser.

Danmarks olie- og gasressourcer i det forventede forløb er nedskrevet med cirka fire procent i forhold til sidste år. Danmark forventes fortsat at være nettoeksportør af olie frem til 2026 og af naturgas frem til og med 2032 – bortset fra enkelte år

De langsigtede prognoser udarbejdes normalt hvert andet år, men der er i 2017 ekstraordinært udarbejdet en produktionsprognose på langt sigt på baggrund af et revurderet datasæt og en række nye oplysninger, oplyser Energistyrelsen.

Dette års prognose lå til grund for statens beregninger i forbindelse med forhandlingerne med DUC om genopbygningen af Tyra og indregner også effekterne af denne aftale.

Nye oplysninger
Som nævnt er de tilbageværende olie- og gasressourcer nedskrevet med fire procent. Tælles bidragene fra efterforskning og teknologisk udvikling med, nedjusteres prognosen med 10 procent.

Nedskrivningen skyldes primært nye produktionsprognoser fra industrien samt en revideret risikovejning af projekterne på baggrund af nye oplysninger. Herudover afspejler produktionsprognoserne, at idriftsættelsestidspunktet for flere fund forventes udsat.

Produktion og langsigtet prognose for olie.

Væsentlig usikkerhed
Danmark vil fortsat kunne være nettoeksportør af olie frem til 2026 og for naturgas frem til og med 2032 – med undtagelse af enkelte år. Den mellemliggende periode, hvor Danmark ikke er selvforsynende med olie, udvides dog i den nye prognose med to år til 2019-2022.

Generelt er der væsentlig usikkerhed knyttet til særligt størrelsen af dansk nettoeksport af olie i perioden. Det forstærkes af, at forskellen mellem den forventede produktion og det forventede forbrug er relativt lille i perioden, blandt andet som følge af nedskrivningen af prognosen, nævner Energistyrelsen

Indregnes forventningerne til teknologiske forbedringer og potentielle nye fund, forlænges perioden som nettoeksportør af olie frem til og med 2031 og for naturgas frem til efter 2035. Dette er en forkortelse på et år for oliens vedkommende i forhold til sidste års prognose.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063