23948sdkhjf

Weiss bygger oveni og udenom

Siden februar har der været gang i opførelsen af Hvidebæk Varmeforsynings 7 MWh halmkedel.

Den skal erstatte den nuværende kedel, der er leveret af Weiss for godt 26 år siden.

Det er da også Weiss, der får lov til at levere og installere den nye kedel. Og det kører faktisk fuldstændig efter planen.

Indløftning gennemført
Allerede i sidste uge blev hovedkomponenterne til anlægget læsset på otte lastbiler og kørt til Hvidebæk Varmeforsyning. Her blev de løftet på plads af BMS-VST.

- Det går rigtig godt. Komponenterne blev hejst ind som aftalt, og vi følger tidsplanen, fortæller salgschef hos Weiss, John Martin Myrup til Energy Supply.

Efter planen skal værket være klar til endelig overdragelse medio november.

En lille krølle
At alt går efter planen og forløber gnidningsfrit har Weiss også brug for – for netop anlægget her kommer med en lille krølle.

- Det, der er specielt, er, at de kun har deres solvarmeanlæg at køre på, hvis kedlen kobles af. På den måde er de lidt sårbare, fortæller John Martin Myrup.

Derfor er der i forbindelse med montagen indgået helt særlige aftaler.

- Vi bygger parallelt og oveni det gamle anlæg. Vi skal montere så meget som muligt på det nye anlæg, før vi kobler det gamle fra. Udetiden skal minimeres, så vi skal lidt længere hen på året, hvor der er mere sol, for at være sikre på at opretholde varmeforsyningen, siger John Martin Myrup.

Det betyder at Weiss skal hen omkring juni før det gamle anlæg kobles fra og så sættes det nye anlæg i drift ultimo august inden nattefrosten sætter ind.

- Derefter har vi lige et par måneder til at montere helt færdig inden overdragelsen, siger John Martin Myrup.

Udover Weiss er Arkikon Aps tilknyttet projektet som arkitekt og bygningsrådgiver, mens Østermark A/S står for opførelsen af selve kedelbygningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156