23948sdkhjf

Ewii køber tre vindmølleparker

Ewii-koncernen har købt tre nyere danske vindmølleparker.

Det drejer sig om i alt otte møller med en ydelse på i alt 18 MW. Der er tale om to parker nordøst for Randers og en park vest for Herning.

Alle møller er Vestas-møller, der er mellem 1½-4 år gamle, og netop møllernes unge alder er væsentligt for Ewii-koncernen.

- Vi ser gode og positive muligheder i danske vindprojekter, og særligt når møllerne er så nye og i så god stand, som det er tilfældet her, synes vi det er attraktivt at investere yderligere i danske landvindmølleparker. Det er en fin businesscase, siger Oliver Wolgast, afdelingschef for EWII Production.

Adm. direktør Knud Steen Larsen er også godt tilfreds med udvidelsen af koncernens vindportefølje. 

- Vi fortsætter vores udbygning med grøn vindkraft. Det giver særdeles god mening både i relation til vores ønske om at være med til at sikre den grønne omstilling, og fordi vores kunder efterspørger vores vindstrømsprodukt, siger Knud Steen Larsen.

Læs mere om: EWII
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094