Bølgeenergi i Danmark er stødt på grund
Eksperter på området erkender, at bølgeenergien har det svært i øjeblikket. Potentialet er ikke stort nok, lyder det.
Af Potentialet ikke stort nok
Sidste år gik to danske bølgeenergiprojekter bogstavligt talt på grund og havarerede i brændingen, mens det mest lovende projekt i sidste uge endte som konkursbo.
Jens Peter Kofoed fra AAU siger, at der er store udfordringer, der skal overvindes, før bølgeenergi bliver en succes.
- Populært sagt, så er det hverdagssituationen, som skal betale for anlægget, men det skal altså kunne holde til ekstremsituationen, når der er orkan, siger han til Politikken og fortsætter:
- Selv om bølgerne er høje i Vesterhavet, så er de meget højere ude i Atlanten. Det gør de britiske øer og Portugal til oplagte zoner for udvikling af bølgeenergi. Potentialet målt i forhold til energien i bølgerne er fem gange større.
Dertil kommer, at netop Storbritannien og Portugal i disse år satser på bølgeenergi, hvilket betyder, at subventionen til den strøm, der produceres af bølgekraftværker, er langt større.
- I dag betaler Skotland fire kroner per produceret kilowatt time. Det er meget og bliver ikke ved, men teknikken udvikler sig jo også, så produktionsomkostningerne kommer ned, siger Ulf Tisell, fra Vattenfall, der sidste år droppede Danmark som bølgekraft-nation til fordel for Skotland.
Ser tiden og teknologien an
Heller ikke Dong har tænkt sig at kaste sig ud i bølgeenergien.
- Vi synes, det er et spændende område, som vi følger med i, men vi har ingen konkrete planer om, hvornår vi vil gå ind i større skala, siger projektleder i Dong, Jon Kringelum til avisen.
Om en uge uddeler Energistyrelsen 300 millioner kroner til udvikling af grønne energiprojekter. Aktørerne i branchen er spændte på, hvor mange af disse, der går til bølge-energi.
- Ikke mange, estimeres det.
