23948sdkhjf

Bornholm nomineret til grøn EU-pris

For andet år i træk er Bornholm nomineret til EU Sustainable Energy Awards. Denne gang er Bornholm blandt tre udvalgte finalister i kategorien Energy Islands.

- Det er en præstation i sig selv, at det lykkes for vores ø at være nomineret til en EU-pris, som er tildeles de fremmeste initiativer inden for grøn omstilling i Europa. Det er ganske enkelt noget, der sætter en tyk streg under, at vi er i front på den grønne omstilling og er med til at vise vejen for andre. Jeg er meget tilfreds med, at man i EU-kommissionens regi og i EUSEW, som er European Sustainable Energy Week, anerkender at Bornholm er blandt de mest innovative energi-øer i Europa, udtaler Lars Goldschmidt, der er bestyrelsesformand for Bornholms Energi & Forsyning,.

I 2016 vandt EcoGrid-projektet samme pris for det bedste forbrugerinvolverende projekt i Europa.

Formelt er det Bornholms Energi & Forsyning, der er nomineret, men det er først og fremmest en finaleplads der tilkommer Bornholm. 

- At Bornholm er i finalen som ét af de mest interessante energisystemer i Europa, sender et klart signal til os alle hér på Bornholm om, at det giver mening, at holde fast i vores strategi omkring Bright Green Island. Den er en forudsætning for at skabe den vækst og udvikling, der er så afgørende for vores ø. Vi skal holde fast i vores ambition om at være et CO2-neutralt samfund i 2025 – det, synes jeg, bliver tydeligt, når selv EU-kommissionen er opmærksom på vores resultater, udtaler Lars Goldschmidt.

Både Bornholm og alle involverede i projektet må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, da vinderen først afsløres den 20.-22. juni i EU kommissionens bygning Bruxelles.

- Inden finalen i juni kommer et filmhold til Bornholm for at optage en video om øen, og det vi har skabt. Filmen vil være tilgængelig på EUSEWs hjemmeside, ligesom den vil blive vist til finalen. Selvfølgelig vil det være flot at vinde prisen igen, men på Bornholms vegne er jeg også stolt af at være nomineret – det er flot, slutter Lars Goldschmidt.

OM European Sustainable Energy Week

EUSEW er en forkortelse for European Sustainable Energy Week; et initiativ, som EU-kommissionen startede i 2006 for at skabe rammerne for energibesparelser og en bevægelse mod et grønt bæredygtigt energisystem i fremtiden.

Finalisterne i Energy Islands kategorien er:

  • Bornholms Energi & Forsyning (Danmark)
  • Piraeus University of Applied Sciences (Grækenland)
  • European Small Islands Federation (Finland)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156