Mange storbyer og lande overvejer forbud mod benzinbiler og især dieselbiler eller andre tiltag der nedbringer luftforureningen med NOx og partikler. I Norge, Holland og Tyskland har det været diskuteret, om man skulle indføre et egentlig forbud mod benzin- og dieselbiler i 2025.

Noget tyder på, at det er de store byer, der kommer til at drive udviklingen. Mens parlamenterne diskuterer, så har fire store byer – Paris, Madrid, Athen og Mexico City, besluttet at forbyde dieselbiler i deres byer fra 2025. Senest er det i London blevet besluttet, at ældre dieselbiler skal betale en særlig afgift for at køre ind i byen, fordi de forurener for meget. Afgiften på næsten 100 kr. pr. dag vil i praksis betyde, at ingen gamle dieselbiler kører i det centrale London fra oktober i år.

Diskussionerne om et forbud mod salg af især dieselbiler, men også benzinbiler har betydning for bilindustrien og for bilkøberne. Køber man en ny dieselbil i dag for at beholde den fem år, skal man sælge den igen i 2022. Til den tid vil bilen ikke være meget værd, hvis bilen ikke må køre i de større byer. Det ved bilfabrikkerne, og hvis det også bliver en bekymring hos bilkøberne, så kan udfasningen af dieselbiler komme til at gå meget hurtig.  

Det tager år at udvikle nye bilmodeller og nye modeller skal gerne kunne sælges flere år efter introduktionen. Derfor har forventningerne til bilmarkedet om 10 og 15 år konsekvenser for, hvordan bilindustrien investerer i udvikling af biler allerede i dag. Og derfor er det også et vigtigt signal, når storbyer beslutter at forbyde dieselbiler.

Det er også baggrunden for, at store bilproducenter nu satser stort på elbiler. VW forventer eksempelvis at 10 procent af bilsalget allerede i 2020 kan lades fra elnettet og den ene bilproducent efter den anden varsler nye bilmodeller, der kører på el.

Derfor er det tidspunktet nu, at Danmark forsøger at komme foran udviklingen, så salget af elbiler udgør en højere andel af bilsalget end i andre lande. På den måde kan Danmark høste de arbejdspladserne som følger af, at udviklingen sker her, eksempelvis ved markedsmodeller for intelligent opladning af elbiler.

Lettelsen i afgifter de næste to år, hvor mellemklasse elbiler bliver stort set afgiftsfritaget er et godt og vigtigt skridt i den retning. En værdibaseret afgift vil dog altid være et problem for ny teknologi. Derfor er den langsigtede løsning for Danmark at lærer af Norge, hvor registreringsafgiften er baseret på bilernes CO2-udledning og vægt, frem for bilernes værdi. Vel at mærke uden at der opstår store huller i den norske statskasse, der faktisk får næsten lige så mange penge ind fra registreringsafgift som i Danmark.

Den norske løsning giver nye teknologier store fordele, herunder også grønne teknologier og selvkørende biler. Den løsning bør vi lade os inspirere af i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Klumme.