23948sdkhjf

Spørgsmålet om den grønne strøm

De danske elselskaber er rygende uenige om effekten af grøn strøm på klimaet. Nu stiller nogle endda spørgsmålstegn ved, om grøn strøm findes.
Tre fjerdedele af de elselskaber dagbladet Børsen har været i kontakt med sælger grøn strøm. Problemet er, at man er lidt uenige om, hvilken effekt grøn strøm har på klimaet.

Forbrugerrådet har netop slået fast, at grøn strøm er varm luft og ikke gør en ”pind forskel for miljøet”. Det skriver dagbladet Børsen. Nu stiller også en række elselskaber spørgsmålstegn ved begrebet.

Energi Danmark A/S, der som mange andre elselskaber sælger norsk vandkraftstrøm, erkender, at der er mange problemer forbundet med konceptet grøn strøm.

- Som elkunde får man et blandingsprodukt af vand, vind og atomkraft, og man kan ikke være sikker på, at det er grøn strøm. Hvis man vil gøre en positiv effekt for klimaet, er det bedste, man kan gøre, at købe CO2-kvoter og smide dem ud, siger kundechef hos Energi Danmark A/S, Michael Bendixen.

- Der bliver ikke produceret mere vedvarende energi, ved at man køber norsk vandkraft. Det er mere for den grønne samvittighed, end det er for det grønne miljø, siger økonom i forbrugerrådet, Martin Salamon.

To tredjedele af den grønne strøm, der i dag sælges i Danmark, kommer fra certifikater fra de norske vandkraftværker.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078