23948sdkhjf

Klimatrolde og vindmøllekjoler på COP15

Den lille klimatrold fra Gjøl og en vindmøllekjole skal under COP15 gøre deltagerne opmærksomme på nordjyske energiløsninger.
Den lille klimatrold fra Gjøl, der under COP15 skal sætte fokus på energiteknologier i det nordjyske, får hjælp af 18-årige Matilde Rydborg iført sin vindmøllekjole. Topmødedeltagerne vil kunne møde de to på messen Bright Green i Forum i dagene 12. - 13. december sammen med en mængde nordjyske energivirksomheder.

- Vi håber, at nogle af deltagerne i klimatopmødet kommer til standen og måske ser, at her arbejder man i Nordjylland med løsninger, der måske kan bruges i deres lande. Det er oplagt at nævne fjernvarmeområdet, hvor man arbejder med at komme væk fra de fossile brændsler. Med fjernvarme kan man faktisk øge den effektive udnyttelse af brændslet, så den stiger fra 50 procent til 90 procent, og det er faktisk en temmelig stor gevinst, siger Mette Arleth, der er udviklingskonsulent ved Region Nordjylland.

- Jeg tror ikke, at det er sådan, at vi i løbet af de første tre måneder efter klimatopmødet kan se, at vores indsats giver resultater. Men på længere sigt håber jeg, at virksomhederne i Nordjylland kan se en virkning, siger Mette Arleth til Nordjyske.dk

Matilde Rydborg blev med sin vindmøllekjole nr. 3 i den nordjyske region ved klima-DM.


Kilde: Nordjyske.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078