23948sdkhjf

Overskuddet kunne have været 150 mio. større

- Ewii-koncernen kom godt igennem et omskifteligt 2016, og energikoncernen præsenterer et ganske tilfredsstillende årsresultat for 2016.

Sådan lyder det fra selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2016.

Nettoomsætningen udgjorde 1.631 mio. kr i 2016, hvilket er 609 mio. kr. mindre i forhold til 2015. Det er effekten af Engrosmodellens indførelse 1. april 2016, der spiller ind her, da PSO-tillæg og afgifter ikke længere medregnes i nettoomsætningen.

Samtidig realiseredes i 2016 et resultat på 48 mio. kr. før skat., hvilket var helt i tråd med det forventede – om end noget lavere end i 2015, hvor resultatet landede på 92 mio. kr.

- Resultatet er bestemt tilfredsstillende, og særligt når man tager de mange forandringer i branchen og markedet i betragtning, er det et pænt overskud, siger Knud Steen Larsen, adm. direktør i Ewii- koncernen og fortsætter:

- Overskuddet kunne endda have været 150 mio. kr. større, hvis vi havde valgt at udnytte indtjeningsloftet i både vores vandselskab og elnet-selskab. Men vi ønsker at bidrage til at gøre Trekantområdet attraktivt at bo og drive virksomhed i, så vi har i stedet valgt, at den sunde økonomi i vores kommercielle selskaber skal være med til at gøre infrastrukturen så billig som mulig. I Trefor El-net A/S har vi direkte besluttet en stor prisnedsættelse på ca. 75 mio. kr. gennem bortfald af abonnement og gebyrfri betaling, siger Knud Steen Larsen.

 I 2017 forventes en positiv resultatfremgang af koncernens primære drift og resultat før skat. Resultaterne i 2017 vil, ligesom i 2016, være præget af den store prisnedsættelse, som betyder, at Trefor El-net lader abonnementsbetalingen ved elforbrug bortfalde igen i 2017. 

Ewii A/S
t. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 1.630.953  2.240.162 
Resultat af primær drift -121.387  86.477 
Resultat før skat 48.110  91.854 
Årets resultat 94.242  91.914 
Overskudsgrad % -7,0  4,0 
Egenkapital 4.718.549  4.714.458 
Antal ansatte 550  637 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016
Læs mere om: EWII
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094