Overskud hos Nykøbing Sjælland Varmeværk
Nykøbing Sjælland har i 2008-2009 realiseret et overskud på godt seks millioner før skat. Det skyldes især, at salget af CO2-kvoter har været bedre end ventet.
Formand Rene Pape kunne i sin ledelsesberetning på værkets generalforsamling fortælle, at et bedre salg af CO2-kvoter og et ikke-budgetteret el-tilskud i forbindelse med lave elpriser er årsagen til det store overskud.
Kilde: Nordvestnyt.dk