23948sdkhjf

Ikke kun af et grønt hjerte

Danske virksomheder er begyndt at få øjnene op for klimaregnskaber, men det er ikke kun for klimaets skyld. Det viser sig nemlig, at klimaregnskaber er gode PR-stunts.
Danske virksomheder er begyndt at gøre opmærksom på, hvor meget – eller hvor lidt – CO2, der udledes i løbet af året.

I front med klimaregnskaber ligger Novo Nordisk, Danisco og Vestas, der ganske detaljeret beskriver deres strategi for, hvorledes de håndterer klimaudfordringen. Men det er dog ikke kun de store koncerner, der udarbejder klimaregnskaber. De mindre virksomheder følger også med på klima-bølgen.

- Virksomhederne kommer til os, fordi de mærker en efterspørgsel på klimaregnskaber. Det kan både være fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder, siger Kristian Nielsen fra Force Technology, der afholder kurser i udarbejdelse af klimaregnskaber.

Det er dog ikke nødvendigvis af et grønt hjerte, at virksomhederne afsætter ressourcer til klimaregnskaber. Det har vist sig at være et ganske godt PR-stunt med et klimaregnskab. Mange udenlandske selskaber kræver, at deres leverandører kan fremlægge en fuldstændig klimastrategi.

En manglende eller mangelfuld klimastrategi kan påvirke et selskabs værdi negativt, oplyser flere udenlandske finanshuse.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15