23948sdkhjf

Dansk solvarme sakker bagud

Danmark er ved at blive overhalet indenom på solvarmeområdet af alle andre europæiske lande, viser resultaterne fra en ny undersøgelse.
I 2008 er der i Danmark blevet solgt halvt så mange kvadratmeter solfangere til solvarme, hvis man sammenligner med gennemsnittet for resten af EU. Det fremgår af en ny analyse, udarbejdet af Dansk Solvarme Platform.

- I mange europæiske lande har man tænkt på solvarme som et vigtigt element i deres energiforsyning. I Tyskland har man brugt vedvarende energi til at skabe nye industrier og derfor bakket op om f.eks. solvarme, siger formand for Dansk Solvarme Forening, Anders Otte Jørgensen til Børsen.

I analysen kan man desuden læse, at der vil være op mod 1.000 ekstra job i Danmark, hvis halvdelen af de 40.000 husstande, der hvert år får udskiftet varmtvandsbeholdere, får installeret solvarme. Desuden vil det kunne reducere Danmarks CO2-udledning med 20.000 ton om året.

En væsentlig årsag til, at solvarmen i Danmark sakker bagud, er ifølge formanden, at industrien siden 2001 ikke har modtaget nogen form for støtte, som den får i de øvrige EU-lande. I Italien og Frankrig f.eks. satser man på solvarme via fradragsordninger og på den baggrund stormer industrien frem.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11