23948sdkhjf

Genbrugsvarme sender varmeregningen i nul

Hos virksomheden Muehlan i Esbjerg genbruges maskinvarmen og sikrer dermed, at man ender på et rundt nul, når varmeregningen gøres op.
Muehlan A/S, med ekspertise i industriel og maritim overfladebehandling, åbnede i maj sin anden afdeling i Esbjerg. I forbindelse med indretningen af den nye malerhal valgte man at investere i et avanceret ventilationssystem, hvor den varme luft fra maleprocessen i hallen møder den friske luft udefra to gange, og på den måde anvendes den ”brugte” varme til at skabe ny varme.

Malerhallen er 55 meter lang og 13 meter bred, opdelt i otte sektioner og ventileres og opvarmes efter behov af to ventilationsanlæg, der hver kan yde 110.000 kubikmeter luft i timen.

- Det usædvanlige er, at der her er hele to krydsvarmevekslere. På den måde kan man genbruge omkring 89 procent af varmeenergien, hvor man normalt kun har én krydsveksler og en virkningsgrad på 75 procent. Man sparer hele opvarmningen af hallen, og derfor har maskinen tjent sig selv hjem på under to år, siger projektchef Paul Sandal Nissen fra Euro-Vent, der står bag dobbelt-udgaven.

Direktør i Muehlhan Jens Mørk og salgschef Jeppe Degn Abrahamsen er glade for, at man valgte den lidt dyrere løsning med at anvende varmen mere end én gang. Jeppe Degn Abrahamsen siger til ErhvervsBladet, at varmeløsningen et et oplagt, fremtidssikret skridt.

Kilde: ErhvervsBladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11