23948sdkhjf

Fyrede overgår til produktion af vedvarende energikilder

Politikerne i Frederikshavn Kommune vil nu hjælpe de fyrede ansatte fra MAN Diesel. Planen er at lade dem overgå til produktion af vedvarende energikilder, som jordvarmeanlæg, vindmøller og solenergi.
I sidste uge meddelte MAN Diesel i Frederikshavn, at man måtte fyre 500 medarbejdere i denne måned. Politikerne i kommunen vil nu hjælpe de tidligere MAN-ansatte med at finde et nyt job.

- De skal ikke længere bruges til at skabe skibsmotorer, men de egenskaber, som de ansatte har på MAN Diesel, skal bruges i en ny sammenhæng, siger borgmester Erik Sørensen til P4 Nordjylland.

På et møde i aftes mellem de fyrede og nordjyske politikere kom det frem, at man ønsker at gøre brug af de fyrede i forbindelse med produktion af vedvarende energikilder, såsom jordvarmeanlæg, vindmøller og solenergi.

Kilde: P4 Nordjylland

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094