23948sdkhjf

Ny E.ON-chef skal genvinde investorernes tillid

Et af verdens største energiforsyningsselskaber, E.ON får ny adm. direktør til maj næste år. Det er den nuværende produktionsdirektør og viceadm. direktør Johannes Teyssen, der erstatter nuværende topchef Wulf Bernotat. Og det er noget af en udfordring, der venter Teyssen. Større indtjening, bedre rentabilitet og genvinding af investorernes tillid er blot nogle af punkterne på den nye dagsorden.
Produktionsdirektør og viceadministrerende direktør Johannes Teyssen overtager til maj næste år roret i en af verdens største energiforsyningsselskaber, E.ON. Han skal erstatte Wulf Bernotat, der har siddet i direktør-stolen i de seneste 6 år.

Det er noget af en opgave, der venter Teyssen. Det skal blandt andet lykkes ham at få en større indtjening ud af de 18 mia. euro. man har investeret i virksomhedsovertagelser i Italien, Spanien og Rusland. Samtidig skal han løfte virksomheden og skabe en rentabilitet, der matcher E.ONs konkurrenters.

Derudover skal Teyssen tjene penge på områder, hvor det ikke er lykkedes for Bernotat. Det skal ske for at genvinde investorernes tillid. Bernotat har investeret kraftigt i en udvidelse af selskabet, men det er ikke lykkedes ham at tjene penge på hverken kraftværker eller private forbrugere på de nye markeder som Rusland, Italien, Spanien og Frankrig. Også dét er en opgave, den nye adm. direktør må vægte tungt.

E.ON-aktien klarer sig generelt dårligere end andre tyske aktier og er på bare et år faldet med 34%.


Kilde: Dagbladet Børsen

Læs mere om: E.ON
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094