23948sdkhjf

USA investerer milliarder i udviklingen af el-biler

Præsident Barack Obama er klar med en støttepulje på omkring 12 mia. kroner til udviklingen af 48 teknolgier til produktion af el-biler. På den måde håber man at bryde det asiatiske monopol på markedet for batterier til el-biler.
12 milliarder kroner investerer den amerikanske regering nu i at bryde det asiatiske monopol på markedet for batterier til el-biler. Pengene skal gå til mindre producenter af batterier og komponenter og de helt store og kriseramte bilgiganter som General Motors, Ford og Chrysler. Den private sektor bidrager med yderligere 12 mia. kroner.

- Den globale konkurrence er blevet hårdere og vi kan ikke tillade os at deltage i løbet med halv kraft eller halv hastighed, sagde Obama i en tale onsdag.

Visionen er, at USA skal være førende inden for udvikling af teknologi til elbiler, samtidig med at der skal køre mindst en million elbiler rundt i USA i 2015.

Obama præsenterede planen under et besøg hos lastvognsproducenten Navistar i Elkhart Country i Indiana. Dette område er centrum for elbil-teknologi i USA og Navistar har modtaget 39 millioner dollar fra støttepuljen. De første elbiler fra Navistar skal være klar til næste år.

Johnson Motors får mere end 1,5 mia. kr. til at udvikle nikkel kobolt batteri-celler. A123 Systems får 1,2 mia. kr. til at bygge en fabrik til sine lithium ion batterier.

Regeringen investerer 500 mio. kr. – som matches af et tilsvarende beløb fra privatsektoren – i at teste Nissans elbil Leaf med et netværk af ladestationer opbygget af eTec i USA.

Foto: The White House, USA



Kilde: Comon

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079