23948sdkhjf

Vestforbrænding udbygger fjernvarmenettet endnu engang

Udbygningen skal give mulighed for udveksling af varme med DTU-HF og Norfors.

Sidste år i april gik Vestforrbænding i gang med at udvide sit fjernvarmenet til det centrale Lyngby. Et arbejde der omfattede Klampenborgvej, ad Lyngby Hovedgade forbi Rådhuset til Jernbanepladsen langs Omfartsvejen til Baadfarten til rundkørslen ved Lyngby Bibliotek.

Nu er næste etape af udvidelsen af fjernvarmen i Lyngby så godkendt af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Den såkaldte Etape B1 dækker de områder, som er ved at blive bygget langs DTU og Helsingørmotorvejen samt forsyning af Novozymes kommende byggeri på østsiden af motorvejen. 

-  Allerede i 2013 satte vi os sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune og udarbejdede visionerne for en grøn energiforsyning i kommunen. Den strategiske energiplan har dannet baggrund for et stærkt samarbejde siden, og vedtagelsen af den nye etape af fjernvarmeudvidelsen er et vigtigt videre skridt i arbejdet med at skabe en grøn omstilling. Derfor er vi glade for at få lov til at levere billig og miljøvenlig varme til de nybyggede ejendomme, siger energichef Per Wulff fra Vestforbrænding.

Udveksling af varme
En del af projektet er også en ny fjernvarmeledning, som skal forbinde forsyningsselskaberne DTU-HF og Norfors eksisterende fjernvarmenet med de nye fjernvarmeledninger, Vestforbrænding har lagt i jorden i Lyngby.

Projektforslaget skaber mulighed for at udnytte overskudsvarmen fra Mølleåværket til fjernvarme

- Vi får nu mulighed for at udveksle fjernvarme, så vi kan sikre anvendelse af varme, der ellers går til spilde ved at udveksle hinandens overskud. Mølleåværkets overskudsvarme går i dag til spilde. Hvis det er muligt, vil vi i stedet sende det ud til borgerne, som CO2-neutral varme. Det giver både en miljømæssig fordel og en økonomisk gevinst for alle parter, som i sidste ende kommer vores nuværende og fremtidige kunder til gode, siger Per Wulff.

Vestforbrænding går i gang med gravearbejdet til DTU og de nye områder langs Helsingørmotorvejen i andet kvartal af 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111