23948sdkhjf

Grønt lys til flere solceller ved Vandel

107 hektar mark bliver omdannet til solcellepark

Et enigt teknisk udvalg i Vejle Kommune har givet grønt lys til en ny lokalplan, der skal give Erhvervspark Vandel lov til at opføre en ny solcellepark nord for den eksisterende erhvervspark.

Planen baner vej for opstilling af 100 MW solceller fordelt på 107 hektar markområde, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Projektet har medført en lang række indsigelser, ikke mindst med udgangspunkt i, at det vil skæmme naturen. Og det forstår det tekniske udvalgs næstformand, Leif Skov (S), godt:

- Jeg synes bestemt heller ikke, at solceller er pæne, men gevinsten for samfundet er så stor, at jeg synes, det opvejer for det. Det gode ved solceller er, at de i modsætning til de vindmøller, der tidligere har været på tale i området, ikke medfører andre gener, siger han til avisen.

Der er nu indført krav om beplantningsbælter, som skal tage de værste udsigtsgener for naboerne.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078