23948sdkhjf

SSP bliver Nordexs vingeteknologi-center

Nye vingetyper og produktionsprocesser vil blive modnet på Sydfyn.

Nordex's overtagelse af den sydfynske vingespecialist SSP Technology ændrer forretningen hos den danske virksomhed.

SSP Technology skal nu først og fremmest supportere Nordex-koncernens egen strategi.

- Vi skal drive udviklingen af vinger og vingeproduktionslinjer fra Danmark. Der bliver et højere fokus på interne linjer. Vi har ikke lagt nogen strategi omkring salg ud af koncernen, og vi har stadigvæk nogle kunder, som vi kan servicere i det her regi, siger Flemming Sørensen, administrerende direktør og grundlægger af SSP Technology,.

Den danske virksomhed beskæftiger sig også med procesudvikling og alment R&D-arbejde inden for vingeteknologi. Og da Nordex offentliggjorde købet af SSP Technology i slutningen af januar, begrundede koncernen købet med et ønske om at styrke vindmøllekoncernens position i udviklingen af større og mere effektive vindmøller.

Samtidig vil en større integration af produktionsforme og prototypeudvikling gøre Nordex mere fleksible i et hurtigt skiftende marked.

Udvikler i længere perspektiv
Når SSP Technology nu kommer til at fokusere mere på interne linjer, forventer direktøren, at vingespecialisten får et længere perspektiv på det, som man laver.

- Vi kan planlægge bedre. For vores udviklingsarbejde bliver også mere langsigtet. Hvor vi tidligere har lavet udviklingsprojekter for vores kunder og internt, så kommer vi nu til at fokusere på et udviklingsflow, der skal understøtte vores egen strategi, siger direktøren.

Han peger på, at parametre som time-to-market bliver forbedret ved at have et inhouse-teknologicenter.

- Ved at trække det ind i huset får man en direkte tilgang og har ikke en afhængighed af underleverandører, der kan levere ind, og forskellige konsulenthuse byder ind, uddyber han.  

Fokuserer på onshore-vinger
SSP Technology har i øjeblikket øjene rettet på udviklingen af onshore-vinger, og det vil man blive ved med den kommende tid.

Det er en ændring i forhold til de seneste par år, hvor fokus mest har været på vinger til offshore.

- Det er det, som passer ind i Nordex-strategien, forklarer Flemming Sørensen.

Nordex producerer sine vinger i en kombination af egenproduktion og hos underleverandører. Koncernen har egne vingefabrikker i Spanien og Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079