23948sdkhjf

Rambøll afdækker potentialet for havvind i USA

Potentialet for havvindmøller i USA er vurderet til mere end 2.000 gigawatt (GW) af det amerikanske Office of Energy Efficiency and Renewable Energy – næsten det dobbelte af nationens årlige elektricitetsforbrug.

Alligevel stod landets første havvindmøllepark, ud for Rhode Islands kyst, først færdig i fjor.

Nu har Massachusetts Center for ren energi (MassCEC) tildelt Rambøll og samarbejdspartnere en kontrakt på en analyse af potentialet i staten Massachusetts.

Analysen indeholder en række opgaver, hvor en af de vigtigste er evaluering af de havnefrontområder, som potentielt kan overtages og udvikles til offshore vindaktiviteter.

Analysen vil resultere i en række ejendomsevalueringer, som kan fungere som en guideline for producenter, leverandører og private investorer, når de skal udvælge, hvor de vil fremstille komponenter til havvindmøller i Massachusetts og langs østkysten.

- Det er en rigtig spændende mulighed, fordi det positionerer os i centrum af en potentielt kæmpe udvikling indenfor den amerikanske vindindustri, siger projektansvarlig hos Rambøll David M. Lis.

MassCEC analyseteamet inkluderer Rambøll, Apex og andre lokale ingeniørvirksomheder samt University of Massachusetts i Boston, Urban Harbors Institute og Tufts University. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093